|
Nyt sponsorudvalg med fokus på bredden |
|
Monday 08. February 2010 |
| Som en direkte konsekvens af splittet ml. Eliten og bredden har klubben nu besluttet at nedsætte et sponsorudvalg, som udelukkende har fokus på at sikre sponsorater, som tilgodeser bredden. Sponsorudvalget kommer i første omgang til at bestå af Peter Yderholm Larsen og Henrik Melberg Hansen, og de vil i samarbejde med Bestyrelsen koordinere alle sponsor-relaterede aktiviteter.
Sponsorarbejdet er 100% målrettet ungdomsholdene og handler i første omgang om sæsonen 2010/2011. De midler der kommer ind fra sponsorater skal målrettes de enkelte hold og evt. tværgående sportslige tiltag - så som uddannelse af trænere/ledere, tilskud til Cups, hockeyskoler mv. Desuden er det tanken, at alle børn og trænere/holdledere fra starten af næste sæson kan iklæde sig nyt træningssæt, spilletrøjer, jakker mv. Når børn og repræsentanter fra klubben kommer ud til de andre klubber, skal ingen være i tvivl om at vi kommer fra Amar Jets. |
Sponsorater kan indeholde eksponering indenfor følgende områder:
- Tøjsponsorer - Trøjesponsorer - Reklamer på klubbens website - Sponsorer ifm. afvikling af Cups - Materialesponsor - Istidssponsor - Is-sponsorer - Evt. en overordnet klubsponsor
Fordelingen af de sponsorerede midler vil blive aftalt mellem sponsorudvalget og Bestyrelsen og ingen hold vil blive forfordelt frem for andre.
I første omgang er sponsorudvalgets primære fokus at sikre tøjsponsorer til næste sæson, således at alle børn kan starte den nye sæson med at få udleveret træningsdragter, jakker mv. Er du interesseret i at vide mere om Sponsorudvalget og dets arbejde eller vil du allerede nu melde din forhåndsinteresse for at være sponsor i den kommende sæson, så kontakt Peter eller Henrik:
Peter Yderholm Larsen, tlf. 29 43 39 03, e-mail:
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
Henrik Melberg Hansen, tlf. 22 65 68 01, e-mail:
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
| |
|
Sidst opdateret ( Monday 08. February 2010 )
|