Choose your screen resolution: Auto adjust 800x600 1024x768

Mandagsmad

Mandag d. 6. september

Står menuen på hakkebøffer m. bearnaise og kartofler

Grønt

30 kr

Der kan bestilles frem til søndag kl. 12

Cool

Bestil mad ved at skrive til mandagsmad@amar-jets.dk eller mobil 27593594


 

Næste førsteholdskamp

Lørdag d. 4/9 kl 15:00

Amager Ishockey

vs

Århus

Hockey event

Hockey Event!
Latest Message: 1 day, 1 hour ago
  • Klavs Oldendow-Lar : Amager tog alle udvisningerne og Århus sagde tak og vandt 2-5. Ny kamp imorgen kl 15:15
  • Pierre Poulsen : UGE 35 ER OPD MHT. WEEKENDEN..
  • Simon : Noget nyt om hvornår 2. Senior får noget Istid ? Smile
  • Pierre Poulsen : UGE 35 T.O.M UGE 40 ER OPD
  • Mikael Tvede Ander : Lektiecaféen i dag er rykket til kl. 15!
  • Mikael Tvede Ander : «link»
  • Klavs Oldendow-Lar : amager mod trelleborg igår aftes 3-0 på flot målmandsspil
  • Klavs Oldendow-Lar : Amager - Trelleborg igår aftes 3-0 på flot målmandsspil
  • Mikael Tvede Ander : 4-2 mod Rødovre. Det er godt gået drenge. Go' kamp mod Trelleborg i aften!
  • Pierre Poulsen : Uge 34 opd mht event lørdag
Please Login to shout..





Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret en konto
Referat af generalforsamling
Thursday 30. October 2008

Referat

Den 22/10 2008 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Amager Ishockey Club.

Efter en lille times 'god ro og orden', var der bl.a. valgt en ny bestyrelse for klubben.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Referat fra Amager Ishockey Clubs generalforsamling d 22/10 2008

Formand Henrik Jørgensen byder velkommen
Klavs Oldendow-Larsen vælges som dirigent og konstaterer at generalforsamlingen er lovligt indkaldt iflg. vedtægterne

Der er 16 stemmeberettigede til stede og Peter Andersen vælges som stemmetæller

Henrik Petersen vælges som referent.

Formandens beretning
Mange tiltag er gjort i det forgangne år for at klubben kan blive stærkere.

Hockeyskolen har vist god fremgang. Der er taget nye metoder for erhvervelse af nye medlemmer i anvendelse. U9-11 har gjort det godt. U13 startede sæsonen med samarbejde med KSF, men spillerne har forladt holdet er gået og U13 eksisterer ikke mere. U15-U17 holdene klarede sig fint. Ama’r Jets fik en spiller på U16 landsholdet. U20 fik en god start, men endte dog med at måtte trække holdet. Dame-pige holdet havde en fin sæson. 2 spillere kom på damelandsholdet.

1. holdet fik også en god start, men så begyndte der at være problemer og samarbejdet med træneren blev stoppet. Theis Møller og Fredrik Palm tog over, fik skabt noget ro på holdet. 1. Holdet endte på en 4. plads i 1. division. Old boys anses for at være succes. Afholdelse af cuppen sidst på sæsonen ses som et højdepunkt.

Der er arbejdet på udbygning af hallen. Ombygning af omklædningsrum i gang. Planen var at 1. holdet skal have fast omklædningsrum. Der er skabt et bedre forhold til hal folkene. Det er bestyrelsen opfattelse at der er en god dialog med kommunen.

Elite projekt er søsat med ansættelsen af Olaf Eller. Han skal hjælpe klubben videre. Olafs rolle som sportschef anses for meget vigtig for at bringe klubben videre.

Der har været udfordringer med økonomien. Dette har taget meget af tid fra bestyrelsen i det forgangne år.

Dirigenten foreslår beretning lægges på hjemmesiden, pga. af det ringe fremmøde til generalforsamlingen.

Regnskab
Revisoren fremlægger regnskabet. Det anses for meget utilfredsstillende. Regnskabet viser underskud på Kr. 188.324 kroner. Indtægter de samme er stort de samme som året før. Revisor foretager en gennemgang af de enkelte poster.

Egenkapitalen er negativ med Kr. 238.661 kr. Revisor Lennart Gutfelt fremhæver følgende og understreger alvorligheden af dette.

’Der gælder en række love om det økonomiske ansvar der også omfatter foreninger som Amager Ishockey. Hvornår bærer man som bestyrelsesmedlem et privat ansvar for den økonomiske udvikling? Når der træffes uansvarlige handlinger. Der skal nu foreligge handlingsplan for hvordan de Kr. 238.000 kommer ind, samt at der bringes overskud på driftsregnskabet. Udviklingen skal vendes for det næste regnskabsår. Ellers kan ifaldes privat ansvar for honorering af kreditorer. Der er solidarisk hæftelse for bestyrelsesmedlemmerne.’

Revisor oplyser at revisionshonoraret frafaldes. De fremmødte samt bestyrelsen og dirigent bifalder dette og takker.

Spørgsmål fra fremmødt medlem: Er 1. holdet udgifter holdt adskilt fra øvrige udgifter? Svar: Ja. Det uddybes endvidere, at det kostede ca. Kr. 140.000 at starte U20 og lukke U20 igen, hvilket naturligvis var beklageligt.

Henrik Jørgensen informerer kort om hovedindholdet af bestyrelsens handlingsplan:

  • Svenske spillere og dermed bro og transportudgifter til er skåret væk  
  • Udgifterne på 1. holdet er reduceret i den nye sæson 2008-2009
  • 2 personer til styre økonomien: Annette Schläger og Henrik Petersen
  • Mere fokus på sponsor- og andre indtægter
  • Kontingentforhøjelser (forslag nedenfor)

Dirigenten beder om bestyrelsen kan redegøre for adskillelsen mellem 1. holdet og øvrige aktiviteter ved næste regnskabsaflæggelse. Ok fra revisor til handlingsplanen.

Stemmer imod: 0
Stemmer for: 19 (et medlem mere er mødt op med 2 gyldige medlemsbeviser, der giver 2 stemmer)

Forslag om kontingentforhøjelser
Henrik Jørgensen gennemgår kontingent stigningsforslag. Begrundelse er at kontingenterne ikke er steget i mere end 4 år og at alle omkostninger stiger. Bestyrelse har checket kontingenterne med andre klubber i Danmark.

  • U7 Ingen ændring Kr. 1400 årligt (2 opkrævninger á Kr. 700)
  • U9 Ingen ændring Kr. 1800 årligt (2 x Kr. 900)
  • U11 Ingen ændring Kr. 1800 årligt (2 x Kr. 900)
  • U13 Forhøjes med Kr. 200, til Kr. 2000 årligt (2 x Kr. 1000)
  • U15 Forhøjes med Kr. 300, til Kr. 2100 årligt (2 x Kr. 1050)
  • U17 Forhøjes med Kr. 400, til Kr. 2200 årligt (2 x Kr. 1100)
  • U20 Forhøjes med Kr. 500, til Kr. 2300 årligt (2 x Kr. 1150)
  • Senior Forhøjes med Kr. 400, til Kr. 2200 årligt (2 x Kr. 1100)
  • Oldboys Ingen ændring Kr. 1800 årligt (2 x Kr. 900)

Stemmer imod: 0
Stemmer for: 21

Kommunikation til medlemmerne om dette skal foretages. Kontingentstigningen gælder fra næste sæson.

Behandling af indkomne forslag
Ingen indkomne forslag fra medlemmerne.

Bestyrelsens har et forslag om at styrke bestyrelsen. Paragraf 6 stk. 1.
I stedet for 5 medlemmer, ønsker bestyrelsen et ekstra bestyrelsesmedlem, så bestyrelsen fremover består af 6 medlemmer. Dette for at styrke bestyrelsen for varetagelse af opgaverne i klubben.

Der stilles ikke modforslag

Afstemning.

Stemmer imod: 0
Stemmer for: 21

Bestyrelsen skal sørge for at de reviderede vedtægter lægges på klubben hjemmeside, så de er tilgængelige for alle.

Valg af bestyrelse
Forslag fra dirigenten at valg til bestyrelsen tages som en helhed.

  • Henrik Jørgensen, Formand – ikke på valg.
  • Annette Schläger – på valg. Modtager genvalg.
  • Johnny Juul-Hansen – på valg, modtager ikke genvalg.
  • Henrik Petersen – ikke på valg
  • Bjarke Glashoff – på valg, modtager genvalg
  • Nyt medlem Mikael Tvede Andersen træder ind.

Bestyrelsen foreslår, at Sten Bekker træder ind i stedet for Johnny Juul-Hansen.

Stemmer imod: 0
Stemmer for: 21

Amager Ishockey Club nye bestyrelse er nu følgende 6 personer.

  • Henrik Jørgensen, Formand
  • Annette Schläger, Økonomi
  • Henrik Petersen (Økonomi)
  • Mikael Tvede Andersen
  • Sten Bekker
  • Bjarke Glashoff

Suppleanter:

  • Johnny Juul-Hansen indtræder som suppleant.
  • Peter Andersen fortsætter, som suppleant.

Interne revisor:

  • Claus Andersson
  • Jane Eiberg Pedersen


Ekstern revisor:
Bestyrelsen forslår genvalg af Gutfelt & Partnere A/S. Revisor Lennart Gutfelt accepterer valget, men
giver et forvarsel. Gutfelt & Partnere fratræder som revisor, hvis ikke der er overskud ved næste regnskabsaflæggelse, dvs. 12 måneders varsel.

Eventuelt
Holdsiderne er ikke opdateret. Skal igangsættes.

Hvordan går det elitesatsningen? Den nye bestyrelse vil informere medlemmerne på et senere tidspunkt i løbet af sæsonen

 

Dirigenten takker fremmødte og lukker generalforsamlingen.

 

Referatet er godkendt af:

 

Dirigent, Klavs Oldendow-Larsen & Formand, Henrik Jørgensen

Dato: 25. oktober, 2008


Lagt på nettet 30/10 af Mikael Tvede Andersen
Sidst opdateret ( Thursday 30. October 2008 )
 
< Forrige   Næste >

Ungdomssponsorer

Hovedsponsor

Lindals Biler AS
Lindals Biler AS

Erhvervs partner

Plus partner